Borgmester klar til at mangedoble prisen på parkering i København

En nærmest gratis parkeringsplads bør ikke være et velfærdsgode, som det ellers er tilfældet for mange i København i dag. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen er klar til at hæve prisen for en beboerlicens til 10.000 kroner om året for at få færre biler i byen.

Danskerne køber flere biler, og et stigende antal finder også vej til København. Det er dårligt nyt for fremkommeligheden og klimaet, og derfor vil teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) nu gøre op med, hvad der nærmest er gratis beboerparkering i byen. Baggrunden er den årlige parkeringsredegørelse, som tegner sorte skyer over trængslen i hovedstaden. Derfor lægger borgmesteren nu op til en radikal forandring på parkeringsområdet:

– Hvis vi for alvor vil gøre noget ved trængslen og parkeringsproblemerne i København, må vi sørge for, at der er færre biler i byen. Derfor bør vi sætte både timetaksten op og også hæve prisen for beboerlicenser. Det er en hån mod alle andre københavnere, at vi som kommune støtter, at du skal have en bil parkeret på offentligt areal. Derfor bør vi sætte prisen for en beboerlicens op til 10.000 kroner, slår Ninna Hedeager Olsen fast.

Borgmesteren peger på, at en pris på 100 kroner årligt eller 27 øre om dagen for en beboerlicens ikke giver incitament til at overveje, om man har behov for en bil. Samtidig har en analyse fra COWI vist, at op mod hver fjerde bil i flere af brokvartererne holder stille som minimum fra mandag til fredag, hvilket kan tyde på, at mange københavnere blot har bilen som en luksus og ikke som en nødvendighed.

Ninna Hedeager Olsen mener også, at forslaget er en samfundsmæssig god investering. Højere parkeringspriser vil få flere til at tage cyklen og lade bilen stå, og den løsning tjener samfundet penge. Transportministeriet har tidligere slået fast, at samfundet sparer 1,62 kroner for hver kørte cykelkilometer i København i myldretiden, set i forhold til hvis turen slet ikke var foretaget. Modsat er der øgede samfundsudgifter på 5,64 kroner pr. kørt kilometer i bil. Ydermere vil de forhøjede priser betyde, at engangsinvesteringen i overtagelse af veje m.m. vil blive tilbagebetalt af de højere timepriser og de højere priser på beboerlicenser. Falder antallet af biler i København, vil der heller ikke i samme grad blive slidt på vejene, som i dag kræver hundredvis af millioner til genopretning, påpeger borgmesteren.

En analyse foretaget af COWI viser, at halvdelen af de københavnere, der foretager bilture, i dag har under 0,6 km til en station. 90 % af københavnerne har under 1,1 km til en station. Med åbning af Metro Cityringen vil afstandene for mange københavnere blive kortere. Dermed er der et kæmpe potentiale for at flytte bilister til mere pladsbesparende transportformer og derigennem nedbringe antallet af biler i byen, og derfor er det også nødvendigt at regulere langt hårdere, end det er tilfældet i dag, mener borgmesteren:

– Hvis man vil parkere sin bil i København, må man betale, hvad pladsen er værd, og det er langt mere end 100 kroner om året. Højere priser vil ifølge analyser, forskning og internationale erfaringer få efterspørgslen på parkering til at falde, og det er nødvendigt med et mærkbart prishop, hvis effekterne skal slå igennem, siger Ninna Hedeager Olsen og fortsætter

– Vi har i forvejen ikke meget plads at tage af, og derfor giver det ikke mening, at vi kommunalt økonomisk støtter brugen af offentlige parkeringspladser, når de biler lige så godt kan være parkeret i et privat parkeringshus. I stedet for at skære andre mulige steder i vores velfærd kan vi starte med at skære her. Hvis jeg skal vælge, hvor vi skal spare på velfærden, vil jeg hellere spare på kommunale parkeringspladser end på velfærdsgoder som pasning af børn og ældre, vedligehold og rengøring af vores by osv. De borgerlige taler så meget om opgavetyveri, her er en opgave, vi kan lade det private erhvervsliv stå for at levere. Pladsen kan vi bruge bedre til pladsbesparende transportmidler som kollektiv transport og cykler. Samtidig vil færre biler i byen og på vejene være til gavn for miljøet, og så kan den nødvendige biltrafik som fx erhvervs-, handicap- og sygetransport komme bedre frem, lyder det fra borgmesteren.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at en forhøjelse til 10.000 kroner årligt for en beboerlicens vil medføre rundt regnet 6100 færre biler i København. Forhøjer politikerne samtidig timetaksten for parkering i betalingszonerne med 15 procent, forventer forvaltningen, at 10 pct. af bilerne vil forsvinde.

Parkeringsredegørelsen fastslår, at det næppe er muligt at bygge sig ud af et forventet behov på 7500 ekstra pladser i 2025 inden for betalingsområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen peger på seks muligheder for at bygge underjordiske parkeringshuse. Disse kan give 1700 ekstra parkeringspladser i alt. Den anslåede pris ligger på 1,6 milliarder kroner.

Vælger politikerne at finansiere de foreslåede initiativer i parkeringsredegørelsen ved årets budgetforhandlinger, forventes de at kunne frigive knap 15.000 parkeringspladser i København. Tallet skal dog tages med forbehold for blandt andet krydseffekter, benzinpriser m.m..

Fakta

Cirka 40 pct. af københavnerne betaler 100 kroner om året for en parkeringslicens.

Erfaringer fra tidligere tyder på, at en forøgelse af parkeringskapaciteten koblet med lav beboerlicens og kort søgetid efter en parkeringsplads vil betyde, at endnu flere københavnere vælger at anskaffe en bil og dermed på sigt yderligere øge behovet for etablering af parkeringspladser. Forvaltningens vurdering er derfor, at København ikke alene kan bygge sig ud kapacitetsudfordringerne på parkeringsområdet.

Den mest kosteffektive måde at skabe mere parkeringskapacitet på, at forhøje takster og licenser samt udvide betalingsområdet.

Regulering af parkering kan ud over at håndtere udfordringer med høje belægningsprocenter være et middel til at nå kommunens mål i KBH2025 Klimaplanen om CO2-neutral by i 2025 og mål i Fællesskab København om, at minimum 75 % af alle ture skal foregå i gang, med cykel og i kollektiv transport. Dertil kommer Kommuneplanens langsigtede mål for fordeling af ture, hvor mindst 1/3 foregår på cykler, 1/3 med kollektiv trafik og højst 1/3 med bil. De seneste tal for fordeling af ture viser, at andelen af bilture ligger på 43 % i forhold til målet om, at højst 1/3 af den kørende transport foregår i bil og på 34 % i forhold til målet om, at maksimalt 25 % af alle ture foretages i bil.

Indsatser ift. bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet
– Forhøjelse af pris på beboerlicenser
– Åbning af yderligere 150 parkeringspladser ved kommunale institutioner i gul zone og randzone til blå zone med høj belægning
– Regelforenkling og bedre parkeringsinformation
– Screening af mulighed for parkeringsoptimering ved Metro Cityringens stationer samt i området

omkring Bardenflethsgade
– Udvidelse af tælleområdet, så der skabes et kvalificeret grundlag for, hvordan parkeringsudfordringer

løses fremover i hele byen

 

Indsatser ift. reduktion af indpendling i bil

– Udvidelse af betalingsparkering til områder med parkeringspres

– Forhøjelse af pris for timeparkering

– Etablering af samarbejde på tværs i regionen om Parker og Rejs-anlæg

Der er cirka 125.600 registrerede offentlige parkeringspladser. Omkring 52.000 ligger i betalingsområderne. Der er yderligere cirka 70.000 private parkeringspladser i København ifølge en rapport fra Rambøll.

Hvert andet år får Københavns Kommune opdaterede tal på bilbestanden i København. Næste opdatering kommer i sommeren 2018.

Erfaringer fra etableringen af gul zone viser, at væksten i antallet parkerede biler i naboområderne til gul zone var væsentlig mindre end den fortrængning, der skete i gul zone. Det indikerer, at en del bilister ændrede transportmiddel/vane.

Antallet af beboerlicenser er steget med 2827 de sidste otte måneder i 2017, altså i perioden efter etableringen af gul zone. 1754 af disse er udstedt i gul zone. Dermed er faldet i antallet af parkerede biler delvist udlignet af et stigende antal beboere, der benytter offentlige arealer til parkering.

Det er blevet ca. 15 % billigere (svarende til ca. 50.000 kr.) at anskaffe en mellemklassebil med de to afgiftsændringer, som Folketinget har besluttet i hhv. efterår 2015 og efterår 2017.

Højere takster på licenser og gadeparkering vil påvirke, hvilket transportmiddel der vælges til at  gennemføre en tur. Således vil højere parkeringspriser medføre, at flere fravælger bilen og i stedet vælger mere pladseffektive transportmidler, dvs. kollektiv trafik, cykel eller gang. Endvidere vil højere priser medføre et større incitament til at benytte den private parkeringskapacitet, som findes i hele byen, hvilket også vil betyde, at der skabes større incitament til, at private aktører fremadrettet investerer i parkeringskapacitet.

Erfaring fra tidligere justeringer af beboerlicenser i København (bl.a. i gul zone) samt analyser og forskning baseret på internationale erfaringer viser, at der skal ske en relativt stor ændring af prisniveauet på parkering, hvis en regulering skal medføre adfærdsændringer. Der henvises til erfaringer fra bl.a. Stockholm og Amsterdam samt forskning fra bl.a. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og UCLA (University of California, Los Angeles, herunder af professor i byplanlægning Donald Shoup). Endvidere skal denne ændring ske på én gang og ikke indføres løbende.

MERE PARKERINGSREGULERING FOR AT OPNÅ FUNKTIONS- OG BÆREDYGTIGT TRAFIKSYSTEM

I Stockholm vedtog bystyret en plan for gadeparkering i 2016 for at kunne opnå et funktions- og bæredygtigt trafiksystem med minimal klimapåvirkning samtidig med, at byen vokser. Planen for  gadeparkering har et mål om 15% ledig parkeringskapacitet overalt i Stockholm for at sikre en funktionsdygtig by – herunder at det er muligt med varelevering og af- og påsætning, uden at det går ud over fremkommeligheden i byen. Derfor har Stockholm besluttet at udvide byens betalingsparkering fra at omfatte ca. 1/3 af byen til 2/3 af byen samtidigt med, at taksterne for gadeparkering samt beboerlicenser stiger. I det centrale Stockholm vil beboerlicenserne samtidig stige til 1.100 SEK om måneden (svarer til en årlig udgift på knapt 10.000 DDK), og der indføres betaling for beboere i de mindre centrale områder til hhv. 500 og 300 SEK om måneden (svarer til en årlig udgift på hhv. ca. 4.500 DKK og 2.700 DKK). For at opretholde 15% ledig parkeringskapacitet vil takster og licenser løbende blive justeret med et beløb, der medfører, at den ledige kapacitet på 15% opretholdes. Det er endvidere besluttet, at den sidste 1/3 af byen vil blive omfattet af betalingsparkering i takt med, at byen fortættes i løbet af de næste 5-10 år.

Indstilling: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/07052018/edoc-agenda/ea6edf64-ad00-428e-bb6b-7e24dee1eacf/07ec48fd-f127-4da8-b60c-196326bf7097

P-redegørelse: https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/ea6edf64-ad00-428e-bb6b-7e24dee1eacf/267a351d-8f0a-4c69-9c01-61c2ce00c6ad/Attachments/20506997-27506788-1.PDF