Det er efterhånden sidste udkald for den danske fritidspædagogik. Sidste udkald for at sikre fritidsinstitutioner, der sætter børns trivsel, selvudfoldelse og egne interesser i centrum som et mål i sig selv.
Københavns Kommune lader til at være den sidste store bastion, før skolificeringen af barndommen bliver total i Danmark.
I dag er der kun fire kommuner tilbage, hvor de kommunale fritidsinstitutioner fortsat hører under dagtilbudslovgivningen. En af dem er Københavns Kommune.
I Københavns Kommune er der fortsat en mangfoldighed af forskelligartede fritidshjem. Både selvejende og kommunale, små og store. Fordi fritidshjemmet fortsat er et levende tilbud, har de københavnske fritidstilbud på skolerne også et klart fritidspædagogisk sigte, hvor man sætter børnenes lyst, egne interesser og selvudfoldelse i centrum for aktiviteterne.
I de resterende 94 af landets kommuner er fritidshjem derimod blevet omdannet til SFO’er, der hører under folkeskolen. Her er det ikke nødvendigvis fritidspædagogik og børneengagement, som står i centrum, det er derimod skolelogik.
Der er nemlig en verden til forskel på de lovgivningsmæssige kvalitetskrav til en SFO og til et fritidshjem.
Beskedne krav til SFO
Et fritidshjem skal ifølge dagtilbudsloven være kendetegnet ved, at børnene: »skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter«.
Fritidshjemmene skal ifølge loven give børnene medbestemmelse, medansvar og udvikle deres selvstændighed. Institutionerne har deres eget budget og deres egen pædagogiske ledelse, der skal have fokus på en selvstændig fritidspædagogik.
Derfor er et fritidshjem mangfoldigt, forskelligartet og formet efter de børns interesser, som nu engang er i institutionen.
Heroverfor står så kravene til en SFO.
De klarlægger aldersgruppen af børn, der kan komme i SFO, men stiller ikke krav til SFO’ens pædagogiske indhold eller kvaliteten af dette.
Kommuner kan selvsagt stadig beslutte, at deres fritidsinstitutioner fortsat skal sætte fritidspædagogik i centrum, fokusere på børnenes egne interesser og have en høj kvalitet i den pædagogiske ledelse og det fritidspædagogiske arbejde. Men der er altså ikke noget egentligt krav om det.
Det er derfor ikke så svært at pege på, hvorfor kommuner vælger at omdanne deres fritidshjem til SFO’er.
Op i pris – ned i kvalitet
Hvis en kommune, som eksempelvis København, har sine børn i fritidshjem under dagtilbudsloven, så er forældrene sikret, at der både skal være klare krav til kvaliteten af det pædagogiske arbejde og en selvstændig pædagogisk ledelse.
Det koster flere penge, men så er der til gengæld et loft for forældrebetalingen. Ingen af de lovkrav er dog til stede, hvis der er tale om en SFO. Derfor er det sådan, at kommunalbestyrelsen i kommuner som Odense, Randers og Esbjerg i dag kan opkræve dobbelt så meget i forældrebetaling, som vi kan i København. Uden at de i øvrigt skal leve op til de samme pædagogiske kvalitetskrav.
Kommuner kan – meget firkantet sagt – frit vælge at skrue prisen helt op og den pædagogiske kvalitet helt ned, hvis de omdanner fritidshjem til SFO’er.
I Københavns Kommune har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg derfor igennem et halvt år prøvet at råbe Folketinget op. Vi har påpeget det urimelige i, at kommunerne, hvis de omdanner deres fritidshjem til SFO’er, kan forlange en ubegrænset forældrebetaling for et væsentligt ringere tilbud.
Børnene taber
Der burde i stedet være ligestilling, således at der var de samme pædagogiske kvalitetskrav til en SFO under folkeskoleloven, som der er til et fritidshjem under dagtilbudsloven. Der burde desuden være mulighed for at opkræve den samme forældrebetaling.
Københavns skoler, daginstitutioner og specialtilbud er alvorligt presset på økonomien. Vi får mange flere børn, men regeringens budgetlov spænder ben for, at kommunen kan bruge de nødvendige penge, som det kræver, når der kommer flere børn.
Derfor er de Københavnske fritidshjem nu truet. Hvis ikke der prioriteres flere penge til børne- og ungdomsområdet i kommunen ved de igangværende budgetforhandlinger, eller Folketinget sidestiller mulighederne for forældrebetaling for SFO’er og fritidshjem, så risikerer vi, at fritidspædagogikkens sidste store bastion i Danmark falder. Taberne bliver børnene.
Trykt i Information 30/9-2019
Bloggere: