Politikerne i København er enige om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal ned på 0. Nu er det tid til at sætte handling bag ordene, mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
2016 var et trist år på de københavnske veje. 179 personer kom alvorligt til skade, mens hele 12 blev dræbt i trafikken, hvilket er en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Dermed endte mange års positiv udvikling på området. Tidligere på året blev politikerne enige om at begynde arbejdet med en såkaldt nulvision, som har som mål, at tallet for dræbte og alvorligt tilskadekomne i den københavnske trafik skal være et stort, rundt nul, og nu insisterer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell på, at visionen bliver ført ud i livet ved at afsætte en stor pose penge til projektet i de kommende budgetforhandlinger:
– Vi har succes med at få københavnerne til at vælge cyklen, og forhåbentlig får vi også folk fra forstæderne med. Det betyder dog samtidig også langt flere bløde trafikanter i trafikken, og dem er vi nødt til at sikre bedst muligt. Hvis nulvisionen ikke blot skal forblive snak, kræver det, at vi prioriterer den og dermed trafikanternes liv og førlighed ved at sætte over 100 millioner af til at gøre de københavnske veje og cykelstier sikre for alle parter, siger Morten Kabell.
Konkret skal flere gader ’omstruktureres’, så der bliver plads til cykelstier. Erfaringer viser, at anlæggelse af cykelstier typisk betyder en stigning i cykeltrafikken på mellem 15 og 20 pct. på strækninger, og samtidig øges trygheden og sikkerheden for cyklisterne. Disse tiltag skal kombineres med en hastighedssænkning i flere områder af København, og her har man også gode erfaringer at tage af: I København har man reduceret antallet af personskader på cyklister og fodgængere med helt op til 89 pct. i zoner med en maksimal hastighed på 40 km/t. Derudover viser forskning, at der kun 5 pct. risiko for, at en fodgænger dør ved sammenstødet med en bil, hvis hastigheden sættes helt ned til 30 km/t. Sænkningen af hastighedsgrænsen skal kombineres med hastighedsnedsætte byrum.
Flere indsatser er målrettet at sikre børn og unge i trafikken, og det er bydende nødvendigt, hvis de unge københavnere skal forblive på cyklen, mener Morten Kabell:
– Hvis vi ikke gør det til en god oplevelse at cykle i København for de kommende generationer, så vælger de cyklen fra og kommer muligvis ikke op på den igen, heller ikke i deres voksenliv. Det vil have katastrofale konsekvenser for trafikken på vejene i København, hvis alle skal til at køre i bil. Derfor vil en investering i at sikre de bløde trafikanter og særligt de yngste være en fornuftig og langsigtet investering, som kommer alle til glæde, siger Morten Kabell.
Blandt de mange tiltag, som skal sikre særligt de bløde trafikanter og bakke op om nulvisionen, er en omlægning af Nordre Frihavnsgade, hvor cyklisterne udgør den største trafikantgruppe, men ingen cykelstier har. Også den uheldsbelastede Prinsessegade skal gøres mere sikker med blandt andet cykelstier. I udspillet ønskes også penge til en indsatsplan for at sikre børn og unges transport til skole og fritidsaktiviteter og til intelligent gadebelysning, som kan sikre cyklister og fodgængere bedre.
Fakta:
Fra 2012-2016 har Politiet skrevet rapporter i forbindelse med 6.300 trafikulykker med i alt 48 dræbte og mere end 1.500 tilskadekomne i Københavns Kommune. Ifølge de foreløbige tal for 2016 er der blevet dræbt 12 på de københavnske veje, hvilket er det højeste tal siden 2010. Omkring 70 % af alle tilskadekomne i trafikken i København er bløde trafikanter som fodgængere eller cyklister.
Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har været faldende siden 2000. Faldet er dog stagneret, og i 2016 er der konstateret en lille stigning i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Stigningen vedrører især cyklister.
I alt er der trafiksikkerhedsinitiativer for 109,121 mio. kroner. Herudover vil budgetønsker på cykelområdet også være med til at styrke sikkerheden og trygheden for trafikanter i København.