Politikudviklingsseminar om byplanlægning

Hvornår:
5. januar 2019 kl. 10:00 – 16:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2019-01-05T10:00:00+01:00
2019-01-05T16:00:00+01:00
Hvor:
Oehlenschlægersgade 57
1663 København
Danmark

NB: dette event er rykket fra den 4. november! 

København skal være en by for alle københavnere. Desværre har vi som københavnere så godt som ingen indflydelse på hvordan byen udvikler sig. Kommunen har givet sine grunde til selskabet By-og-Havn, der velvilligt sælger de bedste grunde til ejendomsspekulanter. Det betyder, at vi ser en mængde problemer, der hober sig op. Mangel på boliger der er til at betale, mangel på skoler, børnehaver, fodboldbaner og grønne områder. Listen kunne fortsættes og tilpasses alt efter hvilket kvarter man befinder sig i. For byen udvikler sig skævt. Hvad der mangler i det ene kvarter, er der en overvægt af i det andet kvarter.

Enhedslisten skal selvfølgeligt kritisere denne udvikling. Men den gode kritik skal forsøge at sammentænke de mange forskellige udfordringer. Derfor er der mange afdelinger, der i løbet af efteråret har holdt møder og diskuteret disse emner. Denne diskussion vil vi gerne samle op på i fællesskab.

Derfor inviterer Københavnsbestyrelsen alle københavnske medlemmer til seminar d. 5. januar med følgende program:

Til seminaret vil der være seks emner til diskussion. Hvert emne indledes af et oplæg på 30 minutter, derefter er der afsat tid til tre kvarters diskussion. Herefter er der i programmet afsat et kvarter, hvor deltagerne opfordres til at sætte de ideer som de har gjort sig i løbet af emnet på skrift. Det skal lede frem nogle konkrete ideer om byforandring, som kan omskrives programmatisk eller omskrives til forslag til BR.

Som opfølgning på seminaret vil der blive nedsat en skrivegruppe, der vil samskrive konklusionerne og præsentere disse på Enhedslisten Københavns generalforsamling d. 9. marts. Til generalforsamlingen vil den samlede tekst blive sat til afstemning og danne grundlag for Enhedslisten Københavns fremadrettede politik for byudviklingen i København.

Seminaret er gratis, og der vil blive serveret lidt mad til frokost. Tilmelding til seminaret kan foregå til [email protected].

Se som Facebookbegivenhed her.