Åbent møde for kampagneaktive

Hvornår:
18. august 2022 kl. 19:00 – 21:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2022-08-18T19:00:00+02:00
2022-08-18T21:00:00+02:00
Hvor:
Studiestræde 24
1455 København
Danmark

Åbent møde for dig der vil være aktiv i kampagnen:

AnkerLyt til København

– En kampagne med aktivitet i DIN bydel

Kampagnens hovedparole er Lyt til København. Herunder er der to paroler, med hver sit politiske spor.

1. København kører grønt – Naturligvis

Her tænker vi transport helt bredt. Fra hvordan vi bevæger os rundt til fods til pendlingtrafik. Det kan f.eks. handle om:

  • Omlægning af indfaldsvejene, så der kommer superboulevarder til cykler, kollektiv trafik, grøn varetransport, handicapkørsel m.m.
  • Indfaldsveje til biler, der bliver smallere jo længere de når ind mod centrum og som ender blindt (d.v.s. ingen gennemkørsel på tværs af byen)
  • Billig og bedre kollektiv trafik
  • Lavere hastighed overalt
  • København som supercykelby, cykelboulevarder, cykelmobilitet. Flere cykelstier

2. Fra bilrum til byrum – Naturligvis

Det handler om udvikling af lokale byrum, hvor mennesker kan mødes, som alternativ til gader, hvor bilerne tager det meste af pladsen  F.eks.:

  • Flere trafikøer – stop for gennemkørsel
  • Begrønning af boliggader
  • Bilfri byområder
  • Bilfri skoleveje
  • Ensrettede gader
  • Flere byrum hvor mennesker kan mødes

Kampagnen har to organisatoriske spor

1. Bydelene i København – Det er her vi har brug for dig

  • Der skal være aktiviteter i så mange bydele som muligt. Man kan lokalt selv udvikle aktiviteter, som passer til området. Kampagneledelsen har også ideer, man kan bruge. Det vigtigste er, at de mennesker der skal lave aktiviteten, synes den giver mening for dem selv og i deres område. Kontakt os på [email protected].dk eller på telefon 22100843, så formidler vi kontakt til de ansvarlige i dit område.

2. København

  • Vores repræsentanter i Borgerrepræsentationen laver konkrete udspil med kant til den aktuelle politik og vi laver mindst et tværgående offentligt arrangement.

Der vil i løbet af kampagnen være både tværgående og lokale aktiviteter. Som tværgående aktivitet arbejder vi bl.a. på et debatmøde, hvor vi skal blive klogere på problemer og muligheder samt en trafikfestival, som gerne skal foregå udendørs et centralt sted i byen. Vi har desuden udviklet et spørgeskema, som man tilgår via en QR kode. Der er spørgsmål om København generelt, hvorefter man bliver spurgt hvilken bydel man har størst tilknytning til. Herefter ledes man videre til lokale spørgsmål, som er udformet af afdelingerne. QR koden kan bruges på flyers eller andet materiale og skal give os viden om, hvad der er vigtigt for borgerne. Samtidig er skemaet et værktøj for os, til at komme i kontakt med folk.

Kampagnen afvikles i perioden d. 16. september – 8. oktober. Planlægningen går i gang i de fleste afdelinger straks efter ferien og DU kan være med.

Du kan tilmelde dig som aktiv i kampagnen her