Københavns Kommune er klar med to analyser om mulighederne for en grøn omstilling og generel reduktion af trafikken. Politikerne kan nu stille spørgsmål og kommentere på rapporterne, inden de til sommer skal lægge sig fast på et ambitionsniveau.
De såkaldte mobilitetsanalyser, som er bestilt af et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet i budgettet for 2020, ligger nu klar.
Den ene analyse har set på muligheden for at reducere mængden af biltrafik i Indre By og brokvartererne for at understøtte brugen af Metro Cityringen, få en grønnere trafikafvikling og frigøre vej- og parkeringsareal til andre formål.
Den anden analyse viser, hvordan transportsektoren i hele København kan bidrage til at nå målet om, at København i 2025 bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) glæder sig over, at rapporterne er blevet færdige og ser frem til at drøfte konklusionerne med sine kolleger i Borgerrepræsentationen:
– Jeg synes, der er rigtig mange gode ideer i analyserne, som viser, hvordan vi kan sikre os en grønnere trafik i København med mindre støj, luftforurening og CO2. Analyserne peger også på muligheden for at skabe mere plads til cyklister, fodgængere og et godt byliv. Det er alle ting, der står højt på københavnernes dagsorden. Nu skal alle partier og politikere have tid til at dykke ned i analyserne og komme med spørgsmål, så vi får et solidt grundlag for at arbejde videre med analysernes konklusioner, siger hun.
Begge analyser peger på, at det er muligt at opnå en grøn omstilling af trafikken i København. Men der skal tages markante midler i anvendelse, såsom grønne trafikveje og trafikøer i hele kommunen samt en væsentlig stigning i parkeringslicenser for fossile biler. Samtidig kan nogle af initiativerne skabe udfordringer i omegnskommunerne, fordi blandt andet varebiler og lastbiler vil køre længere på nabokommunernes vejnet, hvis man laver restriktioner i København.
Det understreger på ny behovet for inddragelse af og samarbejde med omegnskommunerne og transportbranchen – samt at staten tager sin del af ansvaret for infrastrukturen omkring hovedstaden, mener Ninna Hedeager Olsen:
– Det er enormt vigtigt, før vi vedtager noget på baggrund af disse mobilitetsanalyser, at vi inddrager og samarbejder med omegnskommunerne, så vi kan skrue nogle løsninger sammen, der ikke bare løser vores problemer og samtidig skaber udfordringer for omegnskommunerne. Det er også vigtigt at gå i dialog med transportbranchen og finde ud af, hvordan vi gør det realistisk for særligt varetransport og håndværkere at skifte over i grønne transportformer og give dem genveje frem for at presse dem til omvejskørsel. Og så må Folketinget på banen, så vi kan få lavet en sammenhængende regional plan for en infrastruktur, der får folk til at skifte til mere bæredygtige transportmidler og på den måde nedbringer trængsel, luftforurening og CO2-udledning, siger hun.
Partierne i Borgerrepræsentationen vil nu få mulighed for at spørge ind til analysernes konklusioner.
Medio 2021 skal et flertal i Borgerrepræsentationen beslutte ambitionsniveauet for vejtrafikkens bidrag til at opnå en CO2-neutral hovedstad i 2025, i forbindelse med et tillæg til Københavns Klimaplan 2021-2025.
Eftersom alle tiltag kræver finansiering, vil det dog først være i forbindelse med kommende budgetforhandlinger til efteråret, at der reelt træffes beslutning om eventuel iværksættelse af indsatserne.
FAKTA
• Analyserne giver bud på tre forskellige initiativpakker, som kan skære henholdsvis 50.000, 75.000
og 100.000 ton af den årlige CO2-udledning i København i 2025. Initiativerne kan kombineres på
mange måder, og rådgiver har givet deres bud ud fra de fastsatte reduktionsmål.
• Som forudsætning for at opnå de store CO2-reduktioner peger rapporten på at indføre trafikøer i
hele kommunen og to grønne trafikveje på det overordnede vejnet, hvor gennemkørsel kun er
mulig med busser, elbiler og cykler. Det kan så udbygges med andre initiativer som fx grønne
trafikveje flere steder på det overordnede vejnet, generelle hastighedsnedsættelser og højere pafgifter,
der kan lokke bilisterne over i mere miljøvenlige transportformer.
• Afhængig af valg af initiativer kan der frigøres op til 140.000 – 1.365.000 m2 vejareal i Københavns
Kommune. Det svarer til mellem 1,5 og 16 gange Tivolis areal, som kan anvendes på bedre byrum
og forhold for grønne transportformer, klimatilpasning, affaldssortering mm.
• Analysen En Grøn Omstilling af trafikken viser, at det ikke er muligt at opnå en reduktion på
175.000 ton CO2 med initiativer, som kan indføres inden 2025 uden ændret lovgivning.
• Til sammenligning har roadpricing, som kræver statslige initiativer, ifølge analysen et potentiale på
op til 81.000 ton mindre CO2 pr. år for hovedstadsområdet.
• Det konkluderes i analysen Reduktion af biltrafik og tung trafik i Indre By og Brokvartererne, at der
kan opnås et fald i trafik med personkøretøjer på op til 35% i Indre By og brokvartererne med
initiativer, Københavns Kommune selv kan gennemføre.
• Initiativerne vil give kortere rejsetid for cykler, bedre flow og fremkommelighed for busser og bedre
plads til at prioritere fodgængere. For eksempel er der potentiale for at øge andelen af ture på
cykel med 11% i København og 7% i hovedstaden samlet set.
• Rapporterne fremlægges i en fælles indstilling fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Herefter kan alle Borgerrepræsentationens politikere komme med spørgsmål og kommentarer til rapportens konklusioner.
• Se analyserne og indstillingen her: | Københavns Kommune (kk.dk)