Karina Vestergård Madsen. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Gruppeformand og medlem af Økonomiudvalget og Socialudvalget.
Af Karina Vestergård Madsen. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Gruppeformand og medlem af Økonomiudvalget og Socialudvalget.

Alle Kinderæg gemmer på en overraskelse

Skrevet sammen med teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen
Bragt af Altinget.dk den 15/11

På et pressemøde i slutningen af oktober var overborgmester Frank Jensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen begge særdeles tilfredse med den udvikling af hovedstaden, de havde sat på skinner med en fælles principaftale om Lynetteholmen. En ny kunstig ø med plads til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Øen skal samtidig udgøre et væsentligt bidrag til den fremtidige stormflodsikring af København og medvirke til at finansiere ny infrastruktur i form af mere metro og en havnetunnel.

Aftalen blev af statsministeren betegnet som et Kinderæg med lutter fordele og ingen pris at betale for skatteborgerne. Men hvis det virkeligt er sandt, at aftalen alene rummer gode ting og ikke gemmer på ubehagelige overraskelser, hvorfor blev den så indgået i al hemmelighed og uden forudgående inddragelse af københavnerne?

Dykker man ned i aftalen, står det da også klart, at der set med københavnske øjne er meget, der kunne være bedre. Derfor vil Enhedslisten i København gå konstruktivt – men kritisk – til arbejdet med realiseringen af principaftalen, og på en række områder vil vi arbejde for væsentlige ændringer.

Det grundlæggende i planen, hvor man kombinerer behovet for stormflodsikring med opfyld i havnen og medfølgende byudvikling, har de fleste partier tilkendegivet opbakning til allerede i valgkampen. Men det er selvsagt vigtigt, at påvirkningen af eksempelvis vandmiljøet undersøges grundigt i en VVM-proces med inddragelse af relevante aktører som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening.

Fra Enhedslistens side vil vi samtidig insistere på, at københavnerne skal have en reel medindflydelse på det endelige projekt, selvom principaftalen mest af alt lægger op til samarbejde med til Refshaleøens Ejendomsselskab og andre private grundejere, der skal være med til at finansiere den overflødige havnetunnel, der vil få biltrafikken til at stige og underminere vores arbejde med at skabe en CO2-neutral hovedstad. Vi skal først og fremmest inddrage og lytte til københavnerne. Og vi ved fra tidligere undersøgelser, at de foretrækker god kollektiv transport og cykelmuligheder frem for gode muligheder for at køre i bil. Derfor er en havnetunnel overflødig. Vi skal hellere skabe en bæredygtig bydel med de grønne transportformer, som københavnerne foretrækker at benytte. Hvis prisen for en reel demokratisk proces er, at vi ikke får staten med, så er vi i Enhedslisten parate hertil.

Herudover stiller Enhedslisten sig kritisk overfor principaftalens præmis om, at byggeriet af boliger til 35.000 nye københavnere er en tilstrækkelig forudsætning for at sikre det, man i aftalen kalder for et attraktivt prisniveau på boliger – også for unge, ældre og mennesker med almindelige indkomster. Det skyldes, at salget af grunde ifølge aftalen skal finansiere både metro og en havnetunnel. Så selv om København i det videre arbejde med en lokalplan for området vil stille krav om 25 pct. almene boliger, så vil kravet om at sikre finansiering af en uforholdsmæssig dyr havnetunnel betyde, at huslejen vil gøre boligerne unødigt dyre. For Enhedslisten er det ikke nok, at Lynetteholmen får plads til den bedrestillede middelklasse. Vi vil derfor kæmpe imod en havnetunnel og arbejde for, at grundene kan sælges under markedsprisen direkte til de almene boligselskaber, som vi jo har fået bekræftet er lovligt at gøre med kommunale grunde for at sikre en billig boligforsyning.

Vi vil arbejde for, at bydelen bliver et mønstereksempel på bæredygtig byudvikling. Lige nu ser vi storbyer over hele verden indføre restriktioner over for biltrafik i stigende grad. I visse europæiske storbyer arbejder man sågar med at gøre dele af byen helt bilfri. Derfor er det meget tilbageskuende og reaktionært, når man gør en havnetunnel til en forudsætning for projektet, der først står klart om 50 år. Men parterne gør selvfølgelig deres til, at de kommende beboere skal blive afhængig af en bil, når metroen til den nye bydel får endestation på Lynetteholmen frem for at føre den videre til Amager – eller at skifte den ud med en billigere letbane, hvor man får meget mere skinnebårent transport for pengene med lavere CO2 belastning.

En by er meget andet end boliger. Livet leves mellem husene, og mennesker har behov for fællesskaber. Skal det derfor overhovedet give mening at planlægge en ny bydel til 35.000 indbyggere, vil Enhedslisten samtidig insistere på, at vi får tænkt gode grønne områder, fritidsaktiviteter, daginstitutioner og skoler ind fra starten.

Endelig er vi i Enhedslisten skuffede over, at flertallet i Folketinget med deres godkendelse af principaftalen har understreget, at selvom Lynetteholmen bidrager til stormflodssikring af København, så anser de stadig klimatilpasningen for at være grundejernes og kommunernes ansvar. Dette strider mod tidligere løfter fra såvel Socialdemokratiet og SF om at bakke op om Enhedslistens forslag om en national fond, hvor kommunerne kan søge om medfinansiering til stormflodssikring.