Søg støtte til politiske aktiviteter eller kampagner

Bestyrelsen i Enhedslisten-København har to forskellige puljer hvorfra der kan søges om økonomisk støtte:

- Foreninger udefra kan søge støtte til en kampagne, event eller anden aktivitet med et politisk formål
- Afdelinger i Enhedslisten-København kan søge støtte til aktiviterer, kampagner, arrangementer, uddannelse ell. lign.

Er du fra en ekstern forening eller organisation
Kan I søge ved at sende en skriftlig ansøgning til bestyrelsen: [email protected]
Er ansøgningen på max. 2.000 kr. vil koordinationsgruppen tage stilling til den. Er ansøgningsbeløbet højere, vil ansøgningen blive fremlagt på næstkommende bestyrelsesmøde (deadline er 3 dage inden mødet afholdes).
Ansøgningen skal indeholde: Beskrivelse af arrangement, formål mv. Budget for arrangementet. Tydelig afsender. Konto hvortil pengene skal overføres.

Er du fra en afdeling i Enhedslisten-København
Kan I søge ved at sende en skriftlig ansøgning til bestyrelsen: [email protected]
Er ansøgningen på max. 10.000 kr. vil koordinationsgruppen tage stilling til den. Er ansøgningsbeløbet højere, vil ansøgningen blive fremlagt på næstkommende bestyrelsesmøde (deadline er 3 dage inden mødet afholdes).

Der gives støtte til: Eksterne aktiviteter rettet mod Københavnerne - Interne aktiviteter i afdelingerne - Uddannelse af medlemmer - Aktiviteter på tværs af afdelingerne.
Aktiviteten skal have en afgrænset periode.

Ansøgningen skal indeholde: Beskrivelse af aktivitet/projekt, formål, periode for afvikling og et budget for aktiviteten.