26. jun 14:57

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell vil have kommunen til at påtage sig et større ansvar for skraldemændenes sundhed.

De københavnske skraldemænd er den gruppe blandt de kortuddannede, der har størst risiko for at gå på førtidspension. Og samtidig betyder det hårde arbejde med fysisk og mental udmattelse, at skraldemændene har langt større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og kræft end andre danskere. Det viser projektet ”Sund Skraldemand”, som Københavns Kommune har gennemført sammen med Kræftens Bekæmpelse. Og derfor vil Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) nu have ansvaret for at indsamle affald tilbage til kommunen.

”Arbejdet som skraldemand er hårdt og nedslidende. Og selvom vi fra kommunens side stiller skrappe krav til arbejdsmiljøet i vores udbud, så undermineres det af, at private virksomheder ved at konkurrere på prisen og dermed skære i antallet af medarbejdere, så de tilbageværende skal løbe hurtigere. Det bør vi som kommune ikke acceptere, og derfor bør vi igen selv påtage os opgaven med at indsamle affald, så vi kan tage et større ansvar for medarbejdernes arbejdsliv og sundhed,” siger Morten Kabell. 

Københavns Kommune udliciterede i 2008 opgaven med at indsamle affald til private efter nedlæggelsen af det fælleskommunale selskab R98, mens man i den konservative kommune Frederiksberg valgte at beholde opgaven på kommunale hænder.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på sit møde 19. juni rammerne for en evaluering af Københavns affaldsindsamling. Og i den forbindelse skal Teknik- og Miljøforvaltningen se på muligheden for, at kommunen igen kan varetage opgaven. Det skal blandt andet ske ved at sammenligne Københavns private ordning med den kommunale affaldsindsamling på Frederiksberg.

”Enhedslisten har hele tiden været imod udliciteringen af affaldsindsamlingen. Jeg håber meget, at de andre røde partier på rådhuset vil have fokus på skraldemændenes arbejdsvilkår og sundhed, når vi på baggrund af evalueringen til næste år skal tage stilling til, om opgaven skal trækkes tilbage til kommunen. De senere år har vi jo i hvert fald set en positiv tendens til, at flertallet her på Rådhuset vil tilgodese medarbejdernes trivsel og sundhed med tiltag som motion i arbejdstiden og muligheden for at arbejde 30 timer om ugen,” siger Morten Kabell.

Den netop igangsatte evaluering af området vil ligge klar til politisk behandling i foråret 2018. Her skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte, om indsamlingen af affald igen skal varetages af kommunen, eller om opgaven igen skal sendes i udbud. Hvis det bliver besluttet at trække opgaven tilbage til kommunen vil det ske løbende fra december 2019 til april 2024.

Fakta

Fakta om projektet Sund Skraldemand

Projektet ”Sund Skraldmand” om skraldemændenes sundhed og arbejdsvilkår er gennemført af Kræftens Bekæmpelse i et partnerskab bestående af City Renovation A/S, 3F, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Pension Danmark og Teknik- og Miljøforvaltningen. Projektet havde fokus på en kortlægning af skraldemændenes helbred og livsstil gennem sundhedstjek, måling af fysisk belastninger i forbindelse med arbejdet.

Skraldemændene er udvalgt som gruppe, da det er den gruppe blandt de kortuddannede, som har den største risiko for at gå på førtidspension. Ifølge Kræftens Bekæmpelse viser objektive målinger og spørgeskemaundersøgelser, at den fysiske og mentale udmattelser ved arbejdet som skraldemand kan afstedkomme en sundhedsadfærd, så skraldemænd har langt større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2, kræft og ringere prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter endt sygdom. Projektet bekræftede, at det er nødvendigt at sætte ind overfor både aflønningsform (akkord) og arbejdsmiljø på en måde, som forebygger tidlig nedslidning, sygdom og afgang fra arbejdsmarkedet.

Kræftens Bekæmpelse gennemfører nu projektet ”Sund Skraldemand II”, der har fokus på selve arbejdets tilrettelæggelse, herunder aflønningsformen, idet der er erkendelse af at den nuværende akkordløn øger arbejdstempoet og modarbejder de arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, der er allerede er sat i værk, f.eks. brug af hjælpemidler.

Facebook