23. jun 15:30

Uligheden mellem de københavnske bydele er blevet større, og de udsatte byområder sakker længere bagud.

København er inde i en rivende udvikling med en eksplosiv befolkningstilvækst. Desværre viser helt nye tal, at uligheden i hovedstaden samtidig er vokset. Sammenligner man tal for 2011 og 2015, viser de, at flere københavnere nu ikke får en uddannelse, og flere står uden for arbejdsmarkedet og er ramt af lav indkomst i 2015 end i 2011. Samtidig viser tallene, at den negative udvikling har ramt byens udsatte byområder hårdere end resten af byen, og derfor er København blevet en mere opdelt by. Derfor har Borgerrepræsentationen netop besluttet at skærpe Københavns Kommunes politik for udsatte byområder og sætter som ambition, at byens udsatte byområder skal være halvt så udsatte i 2025.

”København skal være en mangfoldig by med varierede bydele. Men vi skal ikke acceptere, at beboerne i nogle bydele er dårligere stillet end i det øvrige København. Mulighederne for at få en god og tryg opvækst med uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet skal være lige gode, uanset om man er født på indre Østerbro eller Ydre Nørrebro. Desværre kan vi se, at uligheden mellem vores bydele er vokset de senere år. Derfor må vi nu skærpe vores arbejde med at løfte de udsatte byområder,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

København fastholder sin overordnede tilgang til arbejdet med at løfte byens udsatte byområder. Det vil sige, at kommunen fortsat vil have fokus på hele bydele frem for enkeltstående boligområder, som tilfældet er med regeringens udskældte ghettoliste. Samtidig vil kommunen fastholde et langsigtet fokus og arbejde med et miks af styrket kernevelfærd, sociale indsatser og fysiske forbedringer af områderne.

Da de udsatte byområder ofte ligger isoleret eller klemt inde mellem store indfaldsveje og jernbaner, er et stort indsatsområde at forbedre infrastrukturen for at sikre en bedre sammenhæng med den omgivende by. Andre steder arbejder kommunen på at sikre en mere differentieret beboersammensætning ved at sikre ejerboliger i bydele med hovedsageligt alment byggeri. Det skyldes, at der er videnskabelig evidens for, at netop denne tilgang løfter både beboerne og bydelene.

København har i dag 16 udsatte byområder, der i størrelse varierer fra hele bydele til områder med 1.000 beboere. De udsatte byområder udgør 13 pct. af kommunens samlede areal og har samlet set knap 130.000 beboere. Med den opdaterede politik skærper kommunen kriterierne for udpegningen af de udsatte byområder. Det skal sikre, at kommunen kan sætte målrettet ind de rigtige steder. I forlængelse heraf har kommunens syv forvaltninger opsat 18 langsigtede mål for alt fra beskæftigelse og uddannelse til fysiske løft af områderne. Ansvaret for at nå målene ligger hos de respektive udvalg.

”For at løfte byens udsatte boligområder bliver der nu opsat ambitiøse mål inden for alle syv forvaltningsområder. Men mål er ikke nok i sig selv, og hvert udvalg må nu fokusere på midlerne til at nå målene. Samtidig må alle partier i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger prioritere indsatser i de udsatte byområder højere, end vi har gjort tidligere. Det skylder vi københavnerne i byens udsatte byområder,” siger Morten Kabell.