10. mar 13:12, blogindlæg af Gorm Gunnarsen

Byggeopgaver i København udføres ofte lemfældigt, uden sans for helhed og med manglende respekt for den aktivitet, der skal udfylde rummet. I Børne- og Ungdomsudvalget har vi sat bedre renoveringer af eksisterende skolebygninger på dagsordenen. Vi vil ændre procedurerne, så de pedeller og gårdmænd, der skal have bygningerne til at fungere i praksis, ikke kobles af planlægningen. Dermed vil vi øge sandsynligheden for, at skolerne er funktionelle. Vi vil også gerne have et byggeri, vi kan være stolte af, og som dermed gør det attraktivt for eleverne at søge de håndværksmæssige uddannelser og give en fornemmelse af, at her er erhverv, som kan give stor arbejdsglæde og stolthed over tekniske færdigheder. 

Det er smukke idealer og desværre bliver man ofte mindet om, at kommunen ikke i praksis evner, at finde de rette til at løse opgaverne. I snart fire år har brugerne af Frankrigsgade Svømmehal levet med en renovering af baderum med tilhørende toiletrum, hvor faldet i det meget glatte gulv var helt umuligt. Nu har baderummene været lukket i næsten to måneder for at rette op på fejlene. Det er en stor forbedring, at gulvet igen har fået skridsikre fliser. Men fliserne i herreafdelingen er sat op af en person, som ikke har sikret det rette fald. Vandet stemmes op på toiletgulvene. Hvordan skal vi få alle de elever, der besøger svømmehallen til at vælge murerfaget, hvis det ikke er en murer, som får til opgave at udføre en vigtig renovering? Det er ikke kun på skoleområdet, vi har brug for at øge respekten for håndværksmæssige færdigheder. Det er overalt i vores by.

Gorm Gunnarsen

Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Kæmper for et grønt og mere lige København.

Blog af Rikke Lauritzen
Blog af Rikke Lauritzen
Blog af Rikke Lauritzen

Facebook