15. mar 10:14, blogindlæg af Morten Kabell

Er der slet ingen i Borgerrepræsentationen, der stiller krav til arkitekturen, grønne områder og byliv, spørger den konservative John Wagner her i avisen 7. marts. Jo, det er der. Men det er bestemt ikke John Wagners konservative partifæller på Rådhuset, som desværre er mere optaget af at skabe en by for biler end for mennesker.

Og desværre allierer Socialdemokratiet på Rådhuset sig alt for ofte med højrefløjen i spørgsmål om byudvikling, så der bliver taget mere hensyn til snævre kapitalinteresser end københavnernes ønsker.

Eksemplerne står desværre i kø. Ørestad har vokseværk, og snart vil den nye bydel æde endnu et stykke af Amager Fælled.

Denne gang er det området med den oprindelige strandeng, der er mest rig på naturoplevelser, blandt andet i form af sjældne plante-og dyrearter. En aftale alle partier på nær Enhedslisten står bag.

Helt fra Amager Fælled kan man to kilometer væk se det første rædselstårn, der er skudt op i den nye bydel Carlsberg. Når vi bygger så højt, at huset kan ses fra store dele af byen, burde vi stille krav om større arkitektoniske kvaliteter. Men igen har et flertal af alle partier på nær Enhedslisten accepteret, at Carlsbergs nye højhus ikke kommer til at kaste glans på byen, men alene lange skygger over bydelen. Det mest triste er, at flertallet har givet tilladelse til at bygge en hel mur af højhuse.

På Vesterbro har Enhedslisten også stået helt alene med kampen for at redde de historiske slagtergårde, som flertallet ville rive ned og erstatte med ensformigt boligbyggeri i glas, stål og beton. Heldigvis er de historiske bygninger indstillet til fredning, så den sidste rest af Vesterbros industrikvarter forhåbentlig kan blive bevaret.

Retfærdigvis skal det dog siges, at vi også har eksempler på byggerier af høj arkitektonisk kvalitet, hvor bygherrerne har vist en reel interesse for at give noget tilbage til byen for den byggeret, de opnår med en lokalplan.

Skuespilhuset er et godt eksempel. Bygningen er smuk, og der er tænkt i gode byrum, som københavnerne allerede har taget til sig i stor stil. Samtidig kunne vi nedlægge 500 parkeringspladser i gadeplan med opførelsen af det underjordiske parkeringsanlæg. Det har givet mere plads til mennesker, byrum og bynatur i området. På Sluseholmen skyder en helt ny bydel op med meget forskelligartede huse, et havnebad og andre muligheder for at udnytte havnens rekreative potentiale. Og i hjertet af København er Axel Towers et godt eksempel på, at højhuse kan være både smukke at se på, mens man med nye gode byrum giver noget tilbage til byen.

Som John Wagner håber jeg dog på, at hensynet til mennesker og bynatur kommer langt højere på den politiske dagsorden, når vi skal fortsætte den eksplosive udvikling af København de kommende år. Flertallet på Rådhuset skal vise sig som borgernes repræsentanter, så København fortsat udvikler sig som en by for mennesker og ikke snævre kapitalinteresser.

Trykt i Berlingske 15/3-17

Morten Kabell

Teknik- og Miljøborgmester og københavner med stort. Kæmper for en grøn og solidarisk by.  Læs mere om Morten

  

  

Blog af Rikke Lauritzen
Blog af Rikke Lauritzen
Blog af Rikke Lauritzen

Facebook